Jagten

Jagten på den sky Sika kan være krævende, og en god kondition er en fordel. Vi vil dog søge at tilpasse jagten til den enkelte jægers formåen. Der er tale om vilde dyr, der lever i en barsk, men meget smuk natur. Der kan derfor på ingen måde drages sammenligning mellem at jage Sika i Irland og skyde en dansk sommerbuk.

En jagtrejse hos Irish Deer Hunting består af 3-4 hele dages jagt. Vi er ude både morgen og aften. Jagtrejsen kan altid tilpasses efter jeres ønsker og behov.

Vi tilbyder også:

  • Jagt på vilde geder i bjergene nær kysten.
    Det er en spændende og til tider krævende jagt - også her vil vi sørge for at den enkelte jæger får en god oplevelse og et fint trofæ.
  • Natjagt på ræve og kaniner. Kan både bestilles på forhånd eller aftales direkte på stedet.
  • Kragejagt